I Næstved Sportsdykkerklub spiller vi også undervandsrugby

Vi spiller hver mandag i Herlufsholm Svømmehal fra kl. 21.00 til 22.00. UV-rugby er en sport der giver god konditionstræning, styrke og smidighed, da spillet foregår i den dybe ende af bassinet.

Uv-rugby er god træning for nye medlemmer, som gerne vil træne, når de tager dykkerbevis, da det giver selvtillid og god tilvænning til at bevæge sig i vandet. Klubbens øvrige medlemmer kan i vintersæsonen vedligeholde deres træning og vandføling ved at spille undervandsrugby

Kort fortalt går spillet ud på at score mål hos modstanderen ved at putte en bold i modstanderens kurv, der er placeret på bunden af bassinet. Bolden indeholder saltvand og falder således til bunds i et bassin med klorvand. Spillet foregår i den dybe ende af bassinet, og dybden skal være 3,5 til 5 meter.

På trods af at spillet er fysisk krævende, sker der utrolig sjældent skader. Dette skyldes, at vandet beskytter spillerne således at sammenstød og skub ikke mærkes på samme måde som over vandet.

Læs mere om UV-rugby, og se et indslag herom på følgende link: http://www.sn.dk/tv/tv-basketball-under-vand/artikel/356665#.UlVqFVC-2m4 samt http://www.tv2east.dk/video/2013-11-16/UNdervandsrugby

Undervands rugby